Om bloggen


Globale Stemmer er en blog, der er opstået i forbindelse med EU-projektet LADDER. Projektet fokuserer på, hvordan vi skaber bevidsthed og fremmer borgernes viden om globale udfordringer både lokalt og nationalt i de 21 lande, der deltager i projektet. Læs mere om LADDER her.

De globale udfordringer tager afsæt i FN's 17 Bæredygtige Udviklingsmål, som blev offentliggjort i 2015, og som alle EU-lande er forpligtet til at efterleve. Derfor er det vigtigt, at vi - ikke bare politisk, men også på borgerniveau - er klar over vores forpligtelse til at efterleve målene. I et globaliseret samfund er det vigtigt, at vi som borgere er bevidste om, at vores lokale handlinger påvirker den globale verden og omvendt. Dette er bloggen Globale Stemmer netop med til at gøre opmærksom på.

Bloggen drives af en gruppe engagerede unge Borgerjournalister i Vejle, som skriver om lokale og globale udfordringer i deres lokalområde, i Danmark og i den øvrige verden. Hver måned tages der udgangspunkt i et af FN’s 17 Bæredygtige Udviklingsmål. Du kan desuden følge Globale Stemmer på Facebook, hvor Borgerjournalisterne løbende poster små artikler, billeder og film, når de støder på globale udfordringer i deres hverdag.




Projektet ledes af VIFIN (Videnscenter for Integration) i Vejle Kommune.