"I've only seen Danes in 2 sizes..."

Billedet er fra en tur til Slovakiets hovedstad Bratislava.

Jeg har for nyligt opdaget hvor utroligt vigtigt det er at lære, at vi faktisk ikke er så forskellige som vi måske går og tror. Vi skal lære, at på trods af tusinde af kilometer imellem fædrelande, forskellige opdragelsesmidler og med flere års aldersforskel, er vi mere ens end vi måske går og tror. En opdagelse jeg absolut ikke havde forventet. Overhovedet.

Noget helt nyt, noget helt andet
Det er nu lidt over en uge siden, at min veninde og jeg kom hjem efter en fantastisk og lærerig uge i Slovakiet. En uge fuld af nye indtryk, anderledes kultur og nye venskaber på kryds og tværs af landegrænser inde for Europa. Fra 9 andre europæiske lande, mødte vi 21 vidt forskellige deltagere fordelt over et bredt aldersspektrum, som alle havde deres helt egen og meget unikke historie, hvor den eneste ting tilfælles blandt majoriteten af kursisterne var, at langt de fleste var på en eller anden måde frivilligt medlem af en (eller flere) forskellige organisationer over hele verden. Flere af deltagerne havde prøvet et kursus lignende det vi deltog i flere gange end de kunne tælle, mens andre, heriblandt min veninde og jeg selv, var debutanter i forhold til denne slags kurser. Kurset vi deltog i, hed "ZOOM IN INTERCULTURALITY", som fokuserede på de interkulturelle forhold på de sociale medier, herunder diskrimination og fordomme på de sociale medier, overfor både nationale som internationale minoriteter. Et utroligt spændende og lærerigt program blev os forelagt, men jeg må indrømme, størstedelen af læringen fra min side foregik ikke fra kursusleder til kursist; den foregik fra menneske til menneske, blandt de mange fantastiske mennesker der omringede os 24 timer i døgnet, hele ugen.

Billedet er fra en udflugt til landsbyen Slatinka, hvor vi besøgte
en "workcamp"

Kurset overgik alle forventninger. Alt hvad vi havde regnet med blev overrumplet, og blev erstattet af en meget bedre virkelighed. Vi så allerede inden vi tog afsted, at aldersforskellen på kurset var markant, og jeg må indrømme, at det gjorde mig lidt nervøs. Tænk, hvis der bliver gjort forskel, var nok den dominerende skræk jeg havde. Vi rustede os hjemmefra til det værste, og var klar til lidt af hvert, men det var helt uden grund. Vi var jo slet ikke så forskellige, når alt kom til alt.

Mediepræget skråsikkerhed
Noget jeg var stensikker på inden vi forlod Danmark d. 24. Juli, var, at jeg vidste "alt" det generelle om vores europæiske naboer. Jeg vidste hvilke byer der var i hvilke lande, hvilke stereotyper der er inde for landets grænser og hvilke hændelser der fornyligt er sket i landet. En sand øjenåbner for mig var det, da jeg opdagede, at jeg i virkeligheden slet ikke vidste nær så meget, som jeg gik og bildte mig selv ind. Jeg blev meget hurtigt klar over, at denne opdagelse ikke ville have været noget jeg selv kunne have fundet frem til, tværtimod. Efter talrige undervisningsessioner, talrige timer brugt på spil, sjov og leg og talrige øjeblikke fyldt med international bonding med mine skønne medkursister, måtte jeg erkende; jeg vidste ikke bare lidt, jeg vidste intet. Det er noget af det mest inspirerende jeg nogensinde har prøvet. Alt det jeg troede jeg vidste, kom i virkeligheden fra de medier vi omgiver os med, og tænk, det opdagede jeg først, da jeg mødte landenes repræsentanter face2face. Alle mine mediebaserede fordomme, jeg måske havde medbragt hjemmefra, flød stille og roligt ud i ingenting, mens jeg øgede min forståelse for hvor forskellige kulturer vi havde, samtidig med at jeg fandt ud af, hvor ens vi egentligt var. Det var så uventet, at i tror det er løgn. Det er nu blevet det vigtigste jeg kan komme i tanker om, at man skal lære. Læren om accepten af andre mennesker og kulturer, på trods af forskelle, så man kan blive fri for alle de mange fordomme og måske endda, blive fri for diskrimination, fordi det går op for folk, hvor skræmmende ens vi egentligt er.


I slutningen af ugen, hvor alle var begyndt at lære hinanden ordenligt at kende, blev min veninde og jeg mødt af følgende spørgsmål fra en af vores medkursister;

"Do danes only come in 2 sizes? I mean, I've only seen Danes in 2 sizes, and it's like very tall and kind of small"

Kommentaren var rettet mod den markante forskel i højden på min veninde og jeg selv, og efter en uge fuld af undervisning i hvordan fordomme opstår og hvordan fordomme fører til diskrimination, måtte vi grine af ham. Måske bliver det en ny fordom, tænkte jeg ved mig selv. Tænk hvis alle fordomme opstod sådan. Hvor dum føler man sig så lige pludseligt?

Du kan læse træningskursets blog her;
http://zoomininterculturality.blogspot.dk/