mandag den 26. september 2016

Homofobi er kikset - mangfoldighed er fedt

Ildsjælene der driver Paletten. I midten ses formand og initiativtager Martin Arhnkiel. 

At være ung er ikke altid lige let....

...og er man homoseksuel, transkønnet eller biseksuel har man det ikke ligefrem nemmere. I særligt mindre danske byer er tolerancen og miljøet for LGBT+-personer ikke altid optimal. Stigmatisering, hadforbrydelser & chikane er desværre en del af livet for mange LGBT-personer. Det har 25-årige Martin Arhnkiel gjort noget ved. Sådan på den der "nu tager vi fat i problemet, lokalsamfund"-måde. Over sommeren etablerede han sammen med en række frivillige foreningen Paletten i Horsens, som nu er nomineret til prisen for Årets Forening 2016. Vi har givet ordet til Martin, så læn dig tilbage, nyd en kop kaffe og læs om et initiativ der brillierer i sin varme, personlighed & passion.


Interview med Martin Arhnkiel: 


Introduktion

Paletten er en forening for mangfoldighed. Mangfoldighed er mange ting, men vores fokusområde er LGBT-området. Det bærende element i Paletten er vores frivillige LGBT-rådgivning, hvor unge LGBT-personer, der har brug for et lyttende øre, en snak, et råd eller noget andet kan komme. Alle ”rådgivere” er hos os selv LGBT-personer og giver ”venskabelige råd” – dvs. Kærlige – men uden at have en uddannelsesmæssig bagrund. Dette gør for os, at vi kan møde vores unge med menneskelighed, indlevelse og forståelse og kan være mere personlige sammen med dem. Ud over det er Paletten en forening, der gerne vil lave mere liv. Vi har fra tid til anden små arrangementer, hvor vi prøver at finde på noget hyggeligt, jordnært og omfavnende, men vi har også på sinde at lave flere ting, som er mere for den spraglede type, så der netop er noget for alle, hvilket er en af de ting, vi vægter højt i Paletten – netop mangfoldigheden.

"Jeg hører faktisk til her"

Formålet med Paletten er at gøre en forskel for unge LGBT-personer, primært. Vi brænder for, at man skal kunne kigge sig selv i et af de horsensianske butiksvinduer og sige: jeg hører faktisk til her. Det er generelt ikke altid problemfrit at være ung. Der er mange valg, mange krav, mange drømme, og det kan være svært at navigere i. Hvis du oven i købet er LGBT-person i en mindre by, så er vores erfaring, at du har ekstra meget at slås med. Det er svært at finde naturlig samhørighed, og vi oplever, at folk flytter til større byer, hvor de føler, at de kan finde denne samhørighed og naturlige respekt for mangfoldighed og forskellighed.
Det er ikke fair at påstå, at Horsens er et lille lukket samfund, hvor det kun er en speciel form, der passer ind, for sådan er det ikke. Men man kan ikke komme uden om, at vi er præget af at være en by, der ikke oplever lige så stor diversitet som nogle af de større byer i Danmark. Jeg ved ikke, om det er fordi, at det der er fremmed for folk er skræmmende, og derfor er det nemmere ”ikke at acceptere det”, men et eller andet er i hvert fald galt. Og det er et generelt problem for minoriteterne i de mindre byer.
Dette fører mig videre til et andet formål, vi har. Vi vil også gerne inspirere andre til at gøre det, vi gør. For det giver så god mening! Vi får mulighed for at sprede varme og kærlighed og får så ualmindeligt meget taknemlighed, støtte og respekt tilbage – og det er i sær for vores medmennesker, horsensianerne. Vi vil åbne op for folks lyst til at respektere hinanden, og det kan vi mærke, at vi generelt er blevet bedre til her i Horsens allerede, hvilket jo er en kæmpe bedrift og drivkraft i sig selv.


Det personlige initiativ

Jeg er selv homoseksuel mand og har været sprunget ud i 11 år cirka. Da jeg var helt ung var der intet sted for mig. I forvejen var jeg ikke den type dreng, der havde en specielt stor omkreds og var generelt meget ensom. Da jeg så sprang ud oplevede jeg pludselig et had, der var rettet mod min seksualitet. Det gjorde, at jeg aldrig selv følte mig hjemme i Horsens som ung, hvilket har kostet mange ting for mig personligt. Jeg opsøgte selv de store byer og fandt omgangskredse, der, set i bakspejlet, måske ikke har været specielt gode for mig, men jeg følte mig trods alt som ”en af dem”. Uden at gå nærmere ind i, hvad det konkret er, så har jeg hørt så mange af min slags historier igennem tiden på mine ”rejser” til København, Århus og Odense, og det eneste der går igen er, at de personer, der er flygtet følte sig forkerte i deres hjemby. I den hjemby, hvor deres familier boede, de venner, de måske havde og på de gader, de er gået på for at komme i skole. Det skærer mig dybt i hjertet ved tanken om at føle sig så forkert, at man flygter. Men dette er også blevet min drivkraft bag Paletten – og det virker!
Mangfoldighed

Er der stadig reelle problemer for LGBT+-personer i et land som Danmark?

Ja, det er der. Stigmatisering er stadig et kæmpe problem. Man kan i nogle folks øre måske nærmest lyde som en forkælet møgunge, når man hører, hvordan LGBT-personer har de i andre lande end i Danmark. Forfølgelse, stenkast, fængselsstraf og drab. Dette er ikke nogle af de ting, vi har mod os, heldigvis, men LGBT-personer oplever stadig hadforbrydelser, chikanering og tilråd. Vi har stadig ikke vænnet os til at se to mænd gå og holde i hånd på gaden eller en pige kysse sin pigekæreste farvel ved toget – i hvert fald ikke alle. Men er det ikke lige så naturligt, som hvis det er en dreng og en pige? Dette er dog et ud af flere problemer, jeg synes vi har, og det er dette problem, der er vores fokusområde i Paletten – respekt til alle. Hvorfor ikke bare være gode ved hinanden? Har vi grund til andet?

Frugten af arbejdet - få ord, stor betydning

Det er svært at sætte ”flueben” eller lave en beskrivelse af, hvad jeg synes, vi har opnået. Men jeg har en rigtig god historie.
For leden dag var jeg taler ved et arrangement. Jeg fortalte en meget personlig historie og havde haft rigtig ondt i maven hele dagen og vidste ikke, om jeg havde lyst alligevel. Da jeg så havde været på scenen, havde jeg en lidt underlig følelse i kroppen, så jeg gik ud for at trække noget frisk luft. I det jeg står der på trapperne og kigger op i den mørke himmel kommer en dame ud af døren. Hun går hen til mig og stille sig ved min side. Hun kigger mig dybt ind i øjnene og siger: Min søn er kommet nede ved dig. Og jeg er egentlig bare kommet for at sige tak. Det har betydet alt for ham.
Efter disse ord går hun bare uden videre. Og det gav mig modet til at gå ind igen og kæmpe videre.

Fremtidsudsigterne

Vi har mange planer – både gode og dårlige. J
En af de ting, der står i vores fremtid er egentlig allerede begyndt. For 3 dage siden fik vi besked om, at vi er blevet nomineret som Årets Forening 2016, hvor vi kan vinde 150.000 kr. Vi har rigtig meget brug for noget mere støtte, da vi er oppe i mod nogle andre virkelig seje foreninger, som virkelig også gør en kæmpe, kæmpe indsats, men vi vil bare så gerne vinde! Ud over pengene, som vi jo selvfølgelig gerne vil have, så ville det betyde alt i verden med sådan en titel. Det ville kunne betyde meget for Horsens, det ville kunne betyde rigtig meget for mig personligt, men det ville i sær betyde noget for LGBT-personer over alt rundt omkring i vores land. Så vi SKAL bare vinde den pris.
For pengene vil vi skabe et fristed. En hule for mangfoldighed. Et sted hvor vi alle hører til. Et sted, hvor vi kan have vores gang i Paletten, men også et sted, der kan rumme vores rådgivning, et sted, hvor man kan købe en kop kaffe og møde en ny ven, et sted, hvor vi kan lave alle vores fede arrangementer som julegaveværksted, bingoaftener med drags, filmlørdage, fredagsbar, brætspilshygge, foredrag med spændende forbilleder eller mennesker osv. osv. osv. Det er vores største ønske for Horsens og Danmark. Vi er klar til at rykke det skridt frem!


Ser du Paletten som Årets Forening 2016?
Stem her! 
http://xn--sttdelokale-hgb.nu/forening/Paletten-360

Palettens Facebook: https://www.facebook.com/palettenhorsens/?fref=ts


Tusind tak til Paletten og særligt Martin Ahrnkiel for det prisværdige initiativ og opstillingen til interview. 




mandag den 19. september 2016

En kagespisende hyldest til demokrati og den frie debat

Gruppefoto fra Kulturmødet på Mors, hvor en række garvede DFK-debattører poserer. Til højre for midten kan ses initiativtager Karoline Thomsen. 

Q: Hvad har en kage, en hat, demokrati og fri debat med hinanden at gøre? A: De udgør alle 4 fundamentet for initiativet "Debatten for Katten" - en debatklub i Vejle med en imponerende vækst. 

Debatten for Katten er en debatklub for unge, der har lyst til at debattere samfund, politik, idealer, medier, ja praktisk talt lige hvad man har lyst til at debattere. 
Intiativet startede tilbage i marts 2014, hvor den dengang 14 år gamle initiativtager Karoline Thomsen fra Børkop ved et tilfælde så en TV-serie på Netflix, hvor en af karaktererne gik i en debatklub. Med de ikke-eksisterende tilbud om debat for unge i Vejle in mente, begyndte der for Karoline Thomsen at forme sig en idé om en opstart af en debatklub i Vejle. Udviklingskonsulent for Vejle Bibliotek Stefan Nüchel blev kontaktet, og 3 uger senere blev det første møde afholdt. 

Debatten for Katten blev en realitet, og konceptet var følgende: deltagerne sidder i en rundskreds rundt om en hat, hvori der kan smides debatemner nedskrevet på sedler i. Hatten starter ved én person, som trækker ét debatemne op af hatten, hvorefter emnet debatteres. Når emnet er debatteret færdigt, går hatten videre til næste person. Undervejs kan deltagerne skrive nye debatemner på små sedler, som de kan putte i hatten og dermed få debatteret. 
Efter et par gode debatter bliver der normalvis holdt en pause, og deltagerne kan her spise et stykke hjemmebagt kage, oftest bagt af Karoline Thomsen selv, eller drikke en af de opstillede sodavand. 
Debatten for Katten tiltrækker vidt forskellige unge, og uenigheder er der ikke mangel på. Til venstre på bordet kan ses den berømte hat, som har lagt grund til mange diskussioner i Debatten for Kattens årelange levetid. 

Den frie debat

Deltager man i et Debatten for Katten-arrangement, vil man hurtigt realisere, at der ikke er det, der ikke kan debatteres. Om det er kropsidealer, religion el. unges seksualitet anno 2016 bliver det stadig debatteret. Intet er et tabu, intet kan ikke debatteres - ordet og tanken har frie rammer. Og de frie rammer har tilsyneladende et godt tag i de unge. En af DFK's 'veteran'-debattører, 17-årige Victor Horsted fra Hedensted, værdsætter den frie debat: "Det er rigtig fedt, hvordan alt er op til debat. Det kan være med til at få folk til at tænke ting, de måske ikke har overvejet før. For mig er en fri debat vigtig for både demokratiet såvel som ytringsfriheden. Det er et princip". Glæden deles af Jeppe Riis, der ligeledes har været fast inventar i DFK: "Det er hyggeligt at debattere frit og åbent om forskellige politiske spørgsmål, og rammerne er rigtig gode". 


Siden Debatten for Kattens opstart har initiativet oplevet en støt stigende popularitet, noget Karoline Thomsen kan berette om: "I starten var vi 4, tre drenge fra parallelklasserne og jeg, men i dag er det ikke unormalt, at vi er 15". 

Debatten for Katten vokser i dag forsat, og der kommer både gamle såvel som nye til debatten, som foregår med ca. en måneds mellemrum. DFK tager udgangspunkt i Vejle Bibliotek, men foregår også med jævne mellemrum I Vejles Ungehus VÆRKET. Dette er bl.a. tilfældet tirsdag den 11. oktober, hvor DFK i samarbejde med VÆRKET og Vejle Kommune bliver en del af kirke- og kulturminister Bertel Haarders Danmarkskanon. Her vil der være en debat med udgangspunkt i det at være ung, dansk og at bo i et multietnisk Danmark. 
Debatten er åben for alle, og vil foregå kl. 16-17:30. 


Til spørgsmålet om, hvorfor Debatten for Katten overhovedet er et nødvendigt initiativ, er Karoline Thomsen ikke i tvivl: "DFK som idé er vigtigt, fordi vi kun bliver dummere af at sidde derhjemme og uimodsagt at tænke og mene som vi gør. Deri ligger den eneste måde at blive klogere på - at høre hvad andre tænker". 


Debatten for Katten er gratis og uforpligtende at deltage i, og har du selv lyst til at prøve konceptet af, kan du se mere her: https://www.facebook.com/DebattenForKatten/?fref=ts