Jeg har gennem mine 18 leveår
aldrig rigtigt stiftet bekendtskab med Jomfruøerne, eller Dansk-Vestindien som
øerne hed dengang for 100 år siden, da de stadig var underlagt Danmark. Jo,
selvfølgelig har jeg været bevidst om, at der et eller andet sted på den anden
side af Atlanterhavet findes en rækker øer, der engang har været under dansk
styre. Men aldrig har jeg haft den mindste anelse om, hvilken betydning mit
moderland i virkeligheden har haft for Jomfruøerne og dets indbyggere. Og
aldrig har jeg haft nogen som helst idé om de grumme vilkår de dansk underlagte
slaver har været udsat for.
En slave kan kort defineres som én, der ikke bestemmer over sig selv og
sit arbejde. I et så grundlæggende frit samfund som Danmark lyder det på mange
måder helt utænkeligt, at vi som land har været med til at promovere noget så
frygtindgydende som slaveri. Ikke desto mindre er dette en sandhed vi bliver
nødt til at forholde os til. For at vores danske forfædre kunne tjene stort på
sukkerhandel, opfandt de Trekantshandlen som blandt andet indebar den
transatlantiske slavehandel fra Guldkysten i Afrika til Dansk-Vestindien. Hvis
slaverne overlevede den lange tur ombord på de trængte skibe, kunne de se frem
til en grufuld skæbne, der ville få selv de mest muskuløse machomænd til at
krumme tæer i dag. Det er bare her hele essensen af problemet ligger. For vi
kan vel ikke krumme tæer, hvis vi ikke har nogen kendskab til de forfærdelige
vilkår, slaverne har været underlagt?
I uge 16 havde 2.G klasserne med engelsk som studieretningsfag på
Rødkilde Gymnasium en emneuge i fagene historie og engelsk. Med mottoet
”Breaking the Silence” gik forløbet under navnet TST – Transatlantic Slave
Trade. Formålet med dette forløb var at skabe kendskab til slaveriet og komme
nutidens ignorance over for afrikanernes indflydelse på vor tids økonomi. Store
dele af det København, vi kender i dag, er bygget op af familier, der har
opnået deres formue gennem slave- og/eller sukkerhandel. Denne kendsgerning er
reel, men for mange er det ikke noget, man nogensinde har fået fortalt. Erindringen
og formidlingen af sådanne informationer er selve essensen af TST, der er en
del af nogle faglige mål, UNESCO-skolerne har opsat. Skolerne er en del af et
verdensomspændende netværk, der har til formål at få sat globale
problemstillinger på dagsordenen.
Hele forløbet har været en kæmpe
øjenåbner for mig og mine medstuderende, og vi har alle sammen udvidet vores
horisont chokerende meget ved at få indsigt i den skæbne, vor forfædre har haft
pålagt de dansk-vestindiske slaver. Forløbet startede ud med, at alle elever
skulle læse et nutidigt blogindlæg skrevet på bloggen ”Our Quest For Knowledge”,
som er en blog en række skoleelever fra Jomfruøerne har oprettet efter at have
været på studietur i Danmark. I blogindlægget kommenterede skribenten på sin
nyopdagede viden om danskernes mangel på samme inden for de dansk-vestindiske
slaver. Hun fortæller om, hvordan sådanne informationer skræmmer hende, men
også efterlader hende med en dyb undring. For hvordan kan det være, at vi som
danskere ikke snakker om en så epokegørende periode i vores historie? Jeg deler
på mange måder hendes frustrationer på området, og mener der bør ske en lettere
reformation af den måde, vi danskere snakker om historien på. Vi bliver nødt
til at huske, hvorfor der er noget, der hedder kolonialvarer, og hvorfor der på
diverse kaffeemballager er afbilledet mørkglødede mennesker, der slider og
slæber.
